Stress hos vores hunde

Almindelige udløsere og symptomer:

Det kan være svært at forstå, at vores forkælede hunde kan få stress. De har trods alt ikke en arbejdsuge på 37 timer og korte deadlines, de skal ikke til og fra arbejde i myldretiden, og de behøver hverken tænke på teenagere, terminsbetalinger eller regninger!

Selvom stressfaktorer for hunde og mennesker ikke nødvendigvis er ens, her forskning imidlertid fastslået, at hunden kan få stress og ofte får det, og at stress kan påvirke deres generelle sundhed og trivsel negativt.

Forskning har også afdækket betydningen af hjerne-tarm-forbindelsen: frigivelsen af noradrenalin (“kæmp eller flygt”-hormonet) påvirker mavetarmfysiologien, hvilket ofte føre til fordøjelsesproblemer og diarré. Dette kan føre til  endnu en belastning for din hund og for dig selv, nemlig at hunden ikke længere er stueren!

Nogle hunde oplever måske kun stress kortvarigt (akut), mens andre hunde måske har kronisk stress. Kontakt dyrlægen og bestil tid, så dyrlægen kan hjælpe dig til at blive mere opmærksom på din hunds stressudløsere, dens stressrelaterede adfærd og deraf følgende fysiske symptomer.

Nogle almindelige stressudløsere for hunde omfatter:

  1. Nyt og ukendt – møde med nye ting, nye mennesker, nye dyr, osv.
  2. Kraftig støj – fyrværkeri, tordenvejr, osv.
  3. Boligrelaterede ændringer – flytning, ophold på hundepension, osv.
  4. Ændringer i hjemmets beboere – ny baby, nyt kæledyr, et kæledyrs eller menneskes død, overnattende gæster, osv.
  5. Ændringer i hjemmets rutiner – nye arbejdstider, børnene skal i skole igen, ferier, osv.
  6. Træningsmetoder, der indebærerer brug af straf – stødhalsbund, råb, lussinger, osv.
  7. Indtrængen i personligt rum – afbrydelse af hvile, knus, kys, tvangsmæssig fastholdelse, osv.
  8. Manglende muligheder for at udleve normale adfærd for racen – vogtning, løb, hentning, osv.
  9. Adskillelse fra medlemmer af menneskefamilien – separationsangst, osv.
  10. Dårligt (anspændt) forhold til en eller flere af hjemmets beboere (kæledyr eller mennesker).

Der er individuelle variationer i, hvordan stress kommer til udtryk, og der kan være andre årsager til disse adfærdssymptomer, men følgende symptomer ses ofte hos hunde med stress:

  1. Snude-/læbeslikken
  2. Gaben
  3. Gispen
  4. Nedsat eller manglende appetit
  5. Diarré
  6. Halen er sænket eller stukket mellem benene
  7. Ørene er trukket eller bøjet tilbage
  8. Sammenkrøbet/sænket kropspositur og/eller hunden gemmer sig
  9. Skælven/rysten
  10. Øget vokalisering – piben, hylen gøen

Hvis en hund har disse symptomer på stress, så prøv at identificere og fjerne eller reducere stressudløserne.

Hvis din hund her disse symptomer på stress, så bestil tid hos din dyrlæge, så i sammen kan identificere og fjerne eller reducere stressudløserne og deres følger for din hund.

Hvis din hund vejer mindre end 14 kg, så spørg dyrlægen, om det vil være godt at skifte til en klinisk ernæringsløsning, som f.eks. Hill’s Prescription Diet i/d Stress, som er en letfordøjelig sammensætning med ingredienser, der medvirker til at håndtere stress som hjælp til at reducere risikoen for stressrelaterede fordøjelsesproblemer.

Strategier for håndtering af stress

Mange hunde har en “forkælet” tilværelse med bløde og behagelige hundekurve, lækre godbidder og masser af kærlighed og hengivenhed. Alligevel bliver de ofte stressede.

Tordenvejr, fyrværkeri, en ny baby eller andre ændringer i et hjem kan alt sammen påvirke din hund. Ud over   at være psykisk  belastende kan disse stressende faktorer også påvirke din hunds fysiske helbred. De kan føre til væsentlige fordøjelsesproblemer med opkastning og diarré.

Hvis du tror, din hund kan have stress, bør du kontakte din dyrlæge for at få en tid, hvor dyrlægen kan undersøge hunden og danne sig et overblik over, hvordan den har det. Personalet på dyrlægeklinikken er specialuddannet til at kunne stille en diagnose og anbefale en målrettet behandlingsplan til din hund.

Dyrlægen kan anbefale en kombination eller alle af følgende strategier for håndtering af stress til din hund.

  1. Sørg for, at sikkerheden for både din hund og din familie er i orden – Hvis din hund forsøger at slippe væk, når den udsættes for en stressudløser, er det bedst at flytte den til et andet sted. Og hvis din hund reagere aggressivt, bør den isoleres fysisk ethvert potentielt mål for aggression.

  2. Undgå at straffe en hund med symptomer på stress – Ikke alene er det inhumant at straffe en hund, der er stresset eller bange. Det vil sandsynligvis gøre den mere stresset.

  3. Identificer og håndter stressudløsere – Den ideelle løsning er at  fjerne  stressudløsere helt, men det er ofte ikke muligt. Man kan for eksempel ikke undgå et tordenvejr.

    Selv når en stressudløser ikke kan undgås, så kan du dog mindske dens indvirkning ved at ændre på omgivelserne. Når det er tordenvejr, kan du f.eks. om muligt flytte din hun til et rum væk fra hjemmets ydervægge og afspille baggrundsstøj.

  4. Start på et adfærdsmodificerende program – Du kan arbejde på at gøre din hund mindre følsom over for en stressudløser (desensibilisere hunden) ved at udsætte den for en modificeret udløsningsstimulus på et meget lavt niveau og derefter gradvist øge intensiteten. En anden strategi er modbetingning: Med denne metode kan du lære din hund at reagere positivt på en stressudløser, så den slapper af i stedet for at blive stresset. Det kan opnås ved at kombinere udsættelse for udløserstimulussen med noget rart, som f.eks. foder eller legetøj. Desensibilitering og modbetingning bliver ofte kombineret.

  5. Giv din hund klinisk ernæring, som er sammensat med henblik på at lindre stresssymptomer – Din dyrlæge kan også anbefale skift til foder, som f.eks. Hill’s Prescription Diet i/d Stress, som hjælp til at håndtere stressrelaterede fordøjelsesproblemer. Prescription Diet i/d er en letfordøjelig ernæringsløsning, som er sammensat med mælkeproteinhydrolysat, præbiotiske fibre og ingefær med henblik på at reducere risikoen for stressrelaterede fordøjelsesproblemer hos hunde op til 14 kg.

  6. Overvej stressreducerende livsstilsændringer – Ligesom det er tilfældet for mennesker, kan regelmæssig motion bidrage til en general reduktion af stress hos din hund. Akupunktur eller berøringsterapi kan måske også hjælpe.

Der findes også en række produkter på markedet, som kan bidrage til at reducere stress, som f.eks. feromoner og “wraps”, der udøver et let pres på kroppen. Under dit besøg vil dyrlægen måske også drøfte mulige medicinske behandlinger med dig.

Share This

Vores shop er ikke klar endnu, du vil derfor ikke blive betjent. Afbryd